Trivselsforløbet `Jeg er mig` for børn og unge

Gennem forløbet møder jeg barnet og den unge der, hvor de er og tager udgangspunkt i det.


Jeg skaber et trygt, nærværende, autentisk og ligeværdigt rum og min fornemste opgave er at være tilstede, lytte, mærke, spørge ind og gribe det der kommer. Ud fra det der kommer, arbejder vi med at finde end vej til bedre trivsel.


Vi tager udgangspunkt i energibalancen. Hvad som fylder dem op med ny energi og hvad de bruger energi på.


Gennem dette arbejde bliver det tydeligt om der er energityve tilstede


Energityve kan f.eks. være:


  • At sige ja når det bedste vil være at sige nej.
  • At gøre noget som i virkeligheden ikke føles rigtigt.
  • At gøre/sige ting for at undgå at være forkert eller stå uden for fællesskabet.
  • At tænke meget over hvad andre tænker.

O.s.v.


Når vi har fundet energityvene, arbejder vi os ind i tankerne bag dem.


Vi prøver sammen at finde nye veje som er mindre energikrævende og mere tro mod det, der er det bedste for barnet/den unge.


Hvis vi overforbruger energi, altså bruger mere energi end vi kan nå at genere, kan selv små ting blive uoverskuelige.


Energiunderskuddet kan føre til følelsen af at være utilstrækkelig og forkert.


Overforbrug af energi kan skabe fysisk og mental overbelastning og det kan føre til mistrivsel.


Ved overbelastning kan børn og unge opleve f.eks.


Øget Tristhed

Øget Vrede

Forkerthedsfølelse

Øget Frygt

Øget Uro

Søvnproblemer

Spise udfordringer

Få brug for mere ro

Trækker sig

Svært ved at være sammen med andre

Isolere sig

Svært ved at være i/ komme i skole


Som hjælp til at skabe ro og balance hos barnet og den unge, har jeg en stor værktøjskasse med redskaber. Du finder mere om min faglige baggrund øverst i menuen.


Jeg tilbyder kun forløb, altså en række af sessioner. Dette for at skabe ro omkring vores tid sammen. Det kan være svært at åbne op om sårbare ting over for en voksen, hvis man ikke er sikker på, at den voksne bliver for en tid.


Vi er mennesker og mennesker er forskellige. Der er derfor ikke en bestemt opskrift på den rigtige vej til god trivsel. Vi skal finde vejen sammen og det er en proces.


Trivselsforløbet `Jeg er mig! består af 4 sessioner..


Efter afslutning af forløb er det muligt at tilkøbe ekstra sessioner.


Forløbet koster 1.800 kr. incl. 4 x 60 min. Ekstrasessioner koster 595 kr. for 60 min.


Jeg invitere altid til en gratis og helt uforpligtende samtale før beslutning om opstart på forløb. Samtalen er for barnet/den unge og forældre.


Alle samtaler og sessioner kan bookes herunder. Du er også velkommen til at sende mig en mail på jette@jebe.dk eller give mig et ring på 22214136.



Samtalerne/sessioner og forløb foregår på Toftegårdsvej 39 Vetterslev, 4100 Ringsted.