Måske kender du det at føle at livet ikke rigtig spiller.
Du føler måske, at du bruger meget energi på at få livet til at fungere.
Måske så meget energi at du det meste af tiden, føler dig fuldstændig drænet.
Du oplever måske at skulle gøre og være en masse for at passe ind.
Måske oplever du, at tankerne vælter rundt i dit hoved.
Ja måske føles det nærmest som et tankebombardement.
Måske oplever du, at andre mennesker omkring dig forventer en masse af dig.
Spørgsmålet er hvad DU forventer af dig selv?
Og spørgsmålet er hvilke tanker DU tænker om dig?
Vores tanker kan være vores værste fjende og det er vigtigt at forstå dem og få styr på dem.
Er dine tanker ude af kontrol, kan du nemt fortælle dig selv, at du ikke slår til.
Det handler om dig!
Hvordan du ser dig selv og hvordan du er tilstede i dit liv!
Det vigtigste er, at du respektere dig, at du er rummelig og kærlig overfor dig selv og at du indser, at du kan arbejde med at få styr på de tanker du oplever og som gør livet svært for dig.
Usund overtænkning er en kæmpe energityv!
Du skal ikke være noget andet eller nogen anden
Du skal bare være dig
For mig er det helt enkelt
Børn kommer ikke til verden som sådan nogen der bare skal fodres med mad og drikke, indtil de bliver voksne og så er de klar til at gøre det der skal til.
Vi mennesker er nogle fantastiske væsener som er i stand til helt vildt meget.
Men for at nå der til, har vores børn brug for at blive taget kærligt i hånden.
Der er så meget de skal lære og forstå.
Om det at være menneske og at være menneske sammen med andre mennesker.
Så meget kan ske hvis de ikke bliver ledt kærligt på vej.
Uden kan de så nemt komme til at gøre noget forkert, udvikle sig til ikke at passe ind.
Forkerthedsfølelsen står klar til at flytte ind hos barnet og så er den onde spiral skabt.
Kære voksne
I ved da godt hvordan det er at føle sig forkert og hvor nemt man kan komme til at gøre endnu mere forkert, når man føler sig forkert.
Vores børn har, fra de er helt små og til de er flyvefærdige unge voksne, brug for os. Brug for nærværende voksne som har tid og overskud til at lede dem på vej
Der skal flere voksne ind i vores institutioner og skoler NU
Alle børn har et fælles ønske. De ønsker at være en del af fællesskabet.
Hvis et barn ikke fungerer og reagere uhensigtsmæssigt, så er det en reaktion på en hverdag, som ikke skaber følelsen af at være ok.
Følelsen af ikke at være ok, skaber tanker om forkerthed.
Tanker om at være forkert kan være ødelæggende for et barn og kan føre mange forskellige reaktioner med sig
F.eks.
Tilbagetrækning eller aggression
Kig tilbage i dit liv…..
På en situation hvor du følte dig forkert…..
Hvordan reagerede du?
Hvilke konsekvenser havde det for dig?
Børn har brug for voksne!!
Voksne som kan hjælpe med at finde rundt i alle de tanker og følelser som naturligt opstår, så vi undgår at forkerthedsfølelsen flytter ind hos vores børn.
Når vores børn har det svært, mærkes det langt ind i vores hjerte og kan aktivere vores frygt.
Frygten for hvad der kommer til at ske og frygten for ikke at slå til.
Frygten aktivere vores nervesystem, som er forbundet med vores barns nervesystem.
De mærker vores frygt og det kan få det svære til at føles sværere.
Som forældre kan vores frygt, få os til at reagere på forskellige måder.
Vi kan spørge ekstra meget ind til det svære og det kan få det svære til at vokse.
Vi kan blive vrede og det kan skabe utryghed.
Vi kan få brug for at handle og det kan føre til, at vi gør ting som går over vores barns grænse.
Da mine børn voksede op, oplevede jeg en voldsom frygt for ikke at slå til. Frygten fik mig til at spørge alt for meget ind ,når mine børn gav udtryk for at noget var svært. Det fik det svære til at fylde alt for meget. Havde jeg ikke spurgt så meget, var den svære følelse måske hurtigt forsvundet igen.
Jeg var så bange for at overse noget og dermed ikke have mulighed for at være der for mine børn.
Sådan kommer vi alle med et eller andet, som kan skabe frygt og uhensigtsmæssige handlinger når vores børn bliver udfordret.
Det giver derfor rigtig god mening, hvis vores barn har en anden voksen at snakke med. En voksen som ikke er så involveret følelsesmæssigt, som vi som forældre er og som kan hjælpe barnet til at se det svære som det er, uden indblanding af frygten fra os forældre.
Netop den forbundethed vores nervesystem har mellem forældre og barn, kan også betyde at barnet undlader at fortælle det svære til os forældre. Dette for at undlade at skabe bekymring og e.v.t tilhørende ubehag.
Vi forældre kan undervejs have brug for og stor gavn af at tale med en anden vokse, om de udfordringer vi oplever. Det kan være familie, en ven, en mentor, en terapeut .....
Det er så vigtigt at sige højt, at vi ikke er dårlige eller utilstrækkelige forældre, fordi vi får brug for at bede om hjælp. Det er at tage ansvar og anerkende, at det kan være virkelig svært at stå i alene
Da jeg var teenager boede jeg i en lille by. Her gik jeg i skole og til fritidsaktiviteter.
Det var et lille overskueligt miljø og det var hele mit liv.
Som teenager går man igennem en proces, hvor man skal lære sig selv at kende. I den proces er det helt normalt at sammenligne sig med andre.
Jeg sammenlignede mig med mine klassekammerater, som også var dem jeg ofte var sammen med i fritiden.
Jeg vidste hvor og hvordan de boede, jeg kendte deres familier osv.
Det hele var småt og overskueligt.
På trods af det var det svært for mig. Jeg følte mig utilstrækkelig og forkert.
Når jeg tænker på den virkelighed teenagere lever i i dag, er det bestemt ikke rart at tænke på.
De er også i et skolemiljø, som jeg var. Men et skolemiljø med klart mindre overskud til at støtte dem i deres proces mod, at finde ud af hvem de er.
Samtidig lever de med sociale medier.
Hvor jeg sammenlignede mig med mine klassekammerater, som jeg kendte en del til, så kan de sammenligne sig med et hav af mennesker som de ikke kender. Som præsentere de gode sider af livet og hos hvem de igen mulighed har for at se bagsiden af medaljen.
Det må virkelig være svært og skabe meget tvivl, tvivl på dem selv.
Jeg er 54 år og jeg ved hvor svært det indimellem kan være for mig at se alle glansbillederne på de sociale medier.
Jeg forstår virkelig også godt, at det kan være svært at tage afstand. Meget foregår på de sociale medier og meget socialt er hæftet op på dem.
Det er et kæmpe bombardement af falske spejlinger og det kan så nemt give et skævt billede af virkeligheden og det er et svært sted at skabe et sundt selvbillede ud fra, når man er ung.
Børn skal være børn. De skal lege og de skal mærke glæden og begejstringen. Ud af glæden og begejstringen vil frie kreative tanker opstå. De kreative tanker vil skabe ny energi og endnu flere frie kreative tanker.
Børn og unge har brug for at være i sunde trygge fællesskaber hvor der er plads til, at de kan være lige præcis den de er og med stabile, nærværende voksne, som har tid og overskud til at hjælpe dem og deres kammerater med at finde vej i de tanker og følelser som
helt naturligt opstår
Vores tanker kan være vores værste fjende, men de kan også være et fantastisk redskab til at skabe det liv vi ønsker og som gør os godt
Du kan ikke være mig og jeg kan ikke være dig
Det giver derfor absolut ingen mening at sammenligne sig med eller prøve at være som andre
Som en puslebrik der har sin helt særlige facon, som passer perfekt sammen med de andre brikker og som er vigtig for at puslespillet kan blive helt.
Vi er hverisær som en puslebrik med lige præcis det særlige som er vigtigt i det menneskelige puslespil.
Det kan være utrolig svært, give følelsen af stor modstand og smerte, at prøve at passe ind i en form, som ikke er lig med den vi er.
Vær dig, med alt hvad du er
Det er DINE tanker som skaber dine følelser
Går du og frygter hvad andre tænker om dig, er det DINE tanker, som skaber dine følelser og evt ubehag som følger med disse følelser.
Måske tænker andre noget om dig…måske gør de ikke. Tænker de noget om dig, gør det intet ved dig før du tænker en tanke om, hvad de tænker. Det er ikke deres tanker som skaber evt ubehagelige følelser og ubehag i din krop, det er dine tanker om hvad de tænker.
Hvis du bruger meget tid og energi på at tænke på hvad andre tænker om dig, er det som at være i spotlight. Det er mega hårdt arbejde.
Når man er i spotlight er man hele tiden opmærksom på hvad man gør, hvordan man gør det, hvordan man bevæger sig, hvad man siger, hvordan man siger det, hvordan man ser ud osv………..
Er det dit arbejde at være i spotlight er det ok, så kan du slappe af, når du ikke arbejder.
Handler det om at du tænker på hvad andre tænker om dig, er du i spotlight hver gang du er sammen med andre mennesker. Du vil ikke kunne slappe af og være dig selv.
Det kan blive utroligt svært at skabe gode sunde ligeværdige relationer. Du kan nemt komme til hele tiden at regulere dig selv, for at få dig til at passe til det du tror de andre tænker, at du skal gøre eller være.
Det koster kæmpe mængder af energi og det kan blive svært at overskue det du skal om det er skole, studie eller arbejde
Du kan nå dertil, hvor du ikke kan nå at generere så meget energi, som du har brug for.
Det begynder at slide på dit system og det gør det endnu sværere at være sammen med andre mennesker.
Det kan udvikle sig til en virkelig usund nedadgående spiral.
For at vende spiralen er det vigtigt at blive bevidst om, at det er dine tanker som skaber dine følelser og dermed også det evt ubehag du mærker i kroppen.
INGEN KAN BESTEMME HVAD DU SKAL TÆNKE
Bruger du meget energi på at tænke på hvad andre tænker om dig, så kan du have brug for tid med dig. Tid til at få fyldt ny energi på systemet, men det er også vigtigt, at du får tid og ro til at mærke dig.
Mærke hvad der er rigtigt for dig. Al den regulering for at prøve at passe ind, passe ind ud fra hvad du tror andre tænker om dig, kan få dig til at gøre og sige ting, som er helt forkert for dig.
Der er brug for en pause fra tanke bombardementet, så du kan mærke hvad som er bedst for dig.
SKAB TID TIL DIG
Jeg har brugt helt vildt meget energi i mit liv, på at tænke på hvad andre tænkte om mig. Det har faktisk været invaliderende igennem mange år.
Jeg har arbejdet på at få ro på mit nervesystem og på at finde ind til det, som er vigtigt for mig.
Det kan være virkelig svært at vende den negative tankespiral alene og det kan derfor være en rigtig god ide at bede om hjælp
Forkerthedsfølelsen, følelsen af at være forkert er en kæmpe energityv og den dræber vores kreative skaberkraft.
I vores lille land er der mange kasser, mange systemer vi skal passe i. Jo flere og jo mere snævre de er, jo større risiko er der for at vi udvikler følelsen af at være forkert.
Systemer er til for at få ting til at fungere, men det kan også medføre at vi alle skal det samme, være på den samme måde for at passe i dem. Vi er ikke ens og alt for mange og stramme systemer kommer til at begrænse os og kan nemt få os til at føle, at vi ikke passer ind, ikke kan følge med.
Vi har brug for rammer for at vores samfund kan fungere, men vi skal passe på at rammerne ikke bliver så stramme og fastlåste, at vi går glip af smittende, nærende og udviklende energi og fantastiske ideer.
Hvert enkelt menneske i vores lille smukke land er en ressource og målet må være at få mest muligt ud af disse ressourcer, til glæde og gavn for os alle
Der er så meget vi skal nå, så meget vi skal være. I hvertfald kan det ofte føles sådan.
Det kan være svært i al den gøren og prøven på at være, at mærke hvad der er det bedste for dig.
Vi kan nemt i en travl hverdag, lade os rive rundt af det vi tror, vi skal og det vi tror forventes af os.
Måske kan du sætte dig stille ned. Prøve bare en stund at lade stilheden fylde.
Der i stilheden kan der i starten opleves megen støj og uro.
Der vil sikkert være mange tanker om det du skal og bør.
Alle dine gamle overbevisninger om hvem du bør være og hvad du bør gøre, kan skabe helt utrolig meget larm der i stilheden.
For at finde ud af, hvad du i virkeligheden skal, finde ud af hvad der er bedst for dig, er det nødvendigt at give plads til stilheden og gerne hver dag.
Vi lever i et samfund, hvor der er fuld fart på og det kan være svært at nå at få sig selv med og sikre sig, at alt det du har gang i, er godt for dig.
Vi kan så nemt få puttet os selv i kasser, som vi ikke passer i. Det kan betyde, at vi bruger virkelig meget energi på at prøve at passe ned i kassen.
Vores energidepoter bliver tømt og det kan føre til fysisk og mental
overbelastning, som kan føre til stress og mistrivsel.
Det er vigtigt at huske på, at du er den vigtigste i dit liv, at du er dig og at du er præcis, som du skal være
Den energi vi kommer med, påvirker de mennesker der er omkring os
Hvis vi ofte oplever mennesker omkring os værende irriterende, vi synes de fylder meget, de råber højt, vi synes de gør ting på en uhensigtsmæssig måske mærkelig måde osv, kan vi nemt tænke, at de er trælse og burde ændre sig.
Vi kan ikke bestemme hvad andre skal gøre, vi kan vælge at være sammen med dem eller vi kan lade være
I stedet kan vi beslutte, at vi vil gøre alt hvad vi kan for at bidrage positivt til andre menneskers liv. Det kan vi gøre ved at komme med positiv imødekommende energi og møde andre fra et kærligt sted.
Møder vi andre med irritation og arrogance, vil dem vi møder lukke af og bidrage til følelsen af modstand i vores liv.
Hvis vi møder andre fra et positivt og kærligt sted, vil dem vi møder være åbne for at lytte og lade sig inspirere.
Ordsproget “Det du sender ud, får du igen” beskriver det meget præcist.
Hvis du beslutter, at du vil gøre alt hvad du kan for at bidrage positivt til andre menneskers liv, tager du samtidig en beslutning om at bidrage til mindre modstand og mere lethed og glæde i dit eget
Det du siger til andre og måden du siger det på, siger du samtidig også til dig selv!
Bevidsthed på de ord du bruger og måden du bruger dem på, kan gøre en stor forskel for andre og for dig selv!
Det har betydet utrolig meget for mig at blive opmærksomhed på energibalancen. Hvad vi bruger energi på og hvad som tanker os op.
Hvis vi når til et punkt, hvor vi bruger mere energi end vi kan nå at tanke op, kan vi miste evnen til frit at navigere i vores liv. Vi kan f.eks. opleve at blive mere trætte end normalt, vi kan føle at vi ikke kan overskue det samme som vi plejer, vi kan opleve at ting, situationer og mennesker omkring os bliver irriterende, vi kan opleve øget frygt, måske bliver det svært at slappe af og måske går det ud over søvnen.
Vi vil opleve fysisk og mental
overbelastning. Det slider på systemet og kan forstærke følelsen af ikke at passe ind, at man ikke slår til.
Det er en nedadgående spiral og den ændre sig kun, hvis vi begynder at gøre noget andet end vi plejer.
Her er bevidstheden om energibalancen et rigtig godt redskab. Der er brug for at kigge på det som koster energi. Måske kan du stoppe med at gøre noget af det eller måske skal det gøres anderledes eller i mindre omfang.
Måske er der noget af det som giver dig energi, som du vil kunne gøre mere af eller måske kan du starte op med noget nyt.
Vi kan nemt blive overvældet, når vi er i energiunderskud og det kan være svært at lave forandringer Det vigtige er at huske på, at selv små ændringer kan hjælpe med at vi bliver i stand til at samle mere energi til nye små ændringer og mange små ændringer vil på længere sigt kunne gøre en stor forskel.
Tag et skridt ad gangen. Når vi er i energiunderskud bliver vi nemt overvældede og giver hurtigere op. Vigtigt er det også at huske på, at det altid er ok at bede om hjælp. Det kan være virkelig svært at stå alene.
Hvis jeg bruger mere energi end jeg kan nå at tanke op, får jeg svært ved at holde gamle overbevisninger væk.
Overbevisninger om at jeg ikke er tilstrækkelig, at jeg ikke slår til. Det bliver svært for mig at være sammen med andre mennesker. Jeg kommer nemt til at føle mig forkert og akavet. Jeg får svært ved at stå ved mig selv og sige fra. Jeg kan få angstsymptomer og panikangst. Hvis jeg fortsætter på den måde, bliver jeg syg
Jeg har opdaget, at det bedste for mig er, som minimum at forsøge at have et lille overskud af energi det meste af tiden.
Kan man egentlig snakke om at noget er normalt og dermed, at noget er unormalt?
I forbindelse med mine år som lærer i folkeskolen og nu som Trivselsmentor for børn og unge, er det tydeligt for mig, at den snak er nødvendig. Rigtig mange børn og unge er fyldt med en oplevelse af, at de er unormale.
Følelsen af at være unormal kan nemt skabe en følelse af at være forkert.
Forkerthedsfølelsen er en kæmpe energityv som stjæler den energi som skal bruges til den sunde udvikling og det er derfor vigtigt at hjælpe børn og unge til at se, at det de oplever som unormalt i virkeligheden kan være helt normalt.
Men hvad er så egentligt normalt? For mig handler det om det vi mennesker har til fælles. Det der er en del af det at være menneske på godt og på ondt.
Udfordringen er, at vores børn og unge har brug for hjælp til at se, hvad det er de har til fælles.
Rigtig meget af deres tid befinder de sig i et presset system, hvor der ikke længere er så meget tid og ro til, at sætte ord på det de oplever, gennem kollektive snakke og i de fællesskaber de befinder sig i.
Det stjæler også muligheden for, at de kan spejle sig i hinanden og opdage, at meget af det de oplever som svært og som giver dem følelsen af at være unormal, også ofte opleves af andre f.eks. deres klassekammerater.
Der er noget utrolig forløsende i at opdage, at man ikke er alene om at have en særlig oplevelse/følelse og bevidstheden om dette kan også være med til at styrke sammenhold og fællesskaber.
Den måde vi er i livet, er med til at skabe vores liv. Hvad betyder det, ved du egentlig hvem du er, hvad du bruger din energi på og hvad der skal til, for at du trives.
Ofte er vi ubevidste i livet og følger den vej som samfundet, familie, venner osv. forventer vi skal følge elller som vi tror der forventes. Veje som er fyldt med kasser, som vi skal passe ind i. Hvis vi ikke stopper op, kan vi komme til at putte os selv i kasser, som på ingen måde passer til den vi er. Konsekvensen ved det kan være mistrivsel.
Befinder vi os i en kasse, som vi ikke passer i og ikke er bevidste om det, vil vi bruge enormt meget energi på at forsøge at passe ind. Vi kommer i et ergiunderskud, og det er grobund for mistrivsel.
Det er klart, at vi ikke kan gå igennem livet uden at befinde os i kasser, det kan være skole, job osv. I sådanne situationer er det måden vi er i kassen på, som er afgørende for, hvordan vi trives. Her er det virkelig vigtigt, at vi kender os selv.
Vejen fra mistrivsel til trivsel er først og fremmest, at vi lære os selv bedre at kende. Kender vi ikke os selv, er det svært at vide, om vi putter os selv i en kasse, som vi ikke passer i eller finder den bedste måde for os at være i den kasse, som vi skal være i.
